
Der er mange ting at lære for danske jægere, når det gælder regulering af ulve. På det felt er svenskerne foran.
Ja, jo, ja, men vi må tænke mere langsigtet end bare ulveregulering – og glem ikke, at når de i Sverige skyder ulve i de forskellige len, så udløser det en ballade af dimensioner – faktisk skal de skyde 100 af de ca 400 ulve, man skønner, der er i Sverige.
Ulven må integreres i danskernes bevidsthed som en del af dansk natur inkl. en vis afskydning og anvendelse i oikos – fra græsk det danske økologi – egentlig betyder det husholdning.
Hvordan vil du på den ene side få alle ulvens sande venner til at acceptere, at der skydes ulve og på den anden, få ulvehaderne til at respektere ulvens tilstedeværelse på samme vilkår som vildtet.
Hvem kan i Danmark – hvem har en popularitet og respekt, som kan køre den her hjem? Er der nogen sportsstjerne, kendt mediemenneske, skuespiller, politiker – nej, den går ikke, politikere er No Go! Præsten var i den grad oppe på stikkerne.
De sad tavse.
Hvad med dem fra Snak og æd? Foreslog graveren.
Jo, jo, de er vildt populære hos de, der er er positive over for jagt, og tilsvarende latterliggjort af rewildere, mente præsten.
Hvem har vi, hvem kan?
KONGEN!! Råbte de i munden på hinanden. Ja, kongen. Både graveren og præsten sprang op, dansede rundt, tog hinanden i hænderne, lo, hujede, mens de råbte: KONGEN, KONGEN.
Døren blev revet op af Lise: Hvad sker der?
KONGEN, råbte de.
Ja, hvad er der med kongen?
KONGEN skal være den, der integrerer ulven i danskernes bevidsthed som en del af dansk fauna, som nyttevildt.
Det var da noget af en kovending, kom det tørt fra Lise. Den bemærkning overhørte begge i deres momentane rus.
Det her bliver stort – meget stort. Vi er for tid og evighed en del af tænketanken for vildt og jagt i Danmark – i Norden – i Europa!
Begejstringen ville ingen ende tage.
Vi må udtænke en plan så gennemført, at både rigspolitichefen og ministeren køber den uden betænkeligheder.
Når kongen skyder den første ulv i Danmark, vil ingen – jeg gentager INGEN for alvor sætte sig i mod. Der er ikke mange republikanere tilbage i Danmark efter Royal Run og alt det andet, kongehuset stiller op i og til. Kun de sædvanlige, som ikke rummer andre end sig selv.
Kongejagten i plantagerne er oplagte.
Vi skal med for at sikre, at det er kongen og ingen andre end kongen, der får skudt den første ulv. Graveren nynnede Den förste gang jag så dig.
Hvordan får vi os inviteret med til en kongejagt?
Det er her rigspolitichefen og ministeren må gøre deres indflydelse gældende. Det skulle være en smal sag.
Vil I have kaffe? Lise åbnede døren og både graveren og præsten rejste sig og kom ud. De var tavse for ord, men kom med forskellige lyde, som udtrykte, at de var voldsomt oppe at køre.
Det her bliver stort! Ja, gentog graveren, det bliver stort.
Lise skænkede kaffe svagt hovedrystende. Ja, lad os se…
…
